Hvad betyder en leasing rammeaftale?

En leasingramme-aftale betyder, at du som erhvervsdrivende kan indgå en aftale om leasing af udstyr til et samlet anskaffelsessum, der svarer til den aftalte ramme. Hvis den aftalte ramme er på 500.000 kr., har du derfor mulighed for at anskaffe udstyr for dette beløb. Rammen er gyldig i 12 måneder fra underskrift, hvilket giver jer sikkerhed i, at I er forhåndsgodkendte, når I skal vælge udstyr. En rammeaftale giver fleksibilitet, fordi den kan bruges til indkøb af flere forskellige aktiver på forskellige tidspunkter, og man betaler kun leasingydelser på det beløb, man udnytter af rammen.