Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Kan jeg have både kompasbank og min nuværende bank?

Ja. Du kan have din erhvervskonto hos kompasbank ved siden af din eksisterende bankforbindelse - og det er faktisk sådan, de fleste af vores kunder bruger os. I denne artikel kan du læse, hvordan det fungerer i praksis, og hvad du skal være opmærksom på.

Sådan bruger de fleste kunder os

De fleste virksomheder, der har en erhvervskonto hos kompasbank, beholder deres oprindelige bank til den daglige drift - lønudbetalinger, modtagelse af betalinger fra danske kunder, kassekredit og andre standardydelser. Hos kompasbank har de en konto, de bruger specifikt til international aktivitet - betalinger til udenlandske leverandører, modtagelse af betalinger fra udenlandske kunder og valutaveksling.

Det giver to klare fordele:

  • Du beholder dit eksisterende bankforhold med den kreditfacilitet og de relationer, du har bygget op over årene
  • Du får en specialiseret konto til den internationale aktivitet, hvor det betyder noget at have skarpe valutakurser

Tænk på det som en tilføjelse til din nuværende bank - ikke som en udskiftning.

Hvordan flytter pengene mellem de to banker?

Det er nemt. Du overfører penge fra din nuværende bank til din kompasbank-konto via en almindelig dansk overførsel, ligesom enhver anden overførsel mellem to danske bankkonti. Når du har modtaget penge fra en udenlandsk kunde på din kompasbank-konto, kan du tilsvarende overføre dem til din primære bank.

Du arbejder altså med to konti i parallel. Hvilken du bruger til hvad, afhænger af, hvad pengene skal bruges til.

Skal jeg fortælle min nuværende bank, at jeg åbner en konto hos kompasbank?

Nej. Du har ikke pligt til at fortælle din nuværende bank, at du åbner en konto et andet sted. Det er almindelig praksis, at virksomheder har bankforbindelser flere steder - mange større virksomheder har endda konti i flere forskellige banker for at sprede risiko og optimere forskellige typer aktivitet.

Hvornår giver det mening at flytte mere over?

Nogle virksomheder starter med at bruge kompasbank kun til international aktivitet og opdager senere, at en større del af deres betalingsflow giver mening at have hos os. Andre holder en klar opdeling mellem deres oprindelige bank og kompasbank gennem hele forholdet.

Begge dele er fint. Du beslutter selv, hvordan du fordeler din aktivitet, og du kan justere det løbende.

Hvad med kreditfaciliteter og lån?

kompasbank tilbyder også erhvervslån og leasing til danske SMV'er. Hvis du er interesseret i at få et samlet bankforhold med både erhvervskonto og finansiering, kan du tale med en rådgiver om mulighederne. Men det er ikke en forudsætning for at åbne en erhvervskonto - du kan sagtens bruge os kun til international aktivitet og beholde din finansiering, hvor den er.